Verden omkring os

Verden omkring os

Den Sorte Diamant - Udstillingslokale

25. jan 2026

kl 10.01

1219 KØBENHAVN K

Verden omkring os
18.11.2025 – 18.11.2028

Event information:
Verden omkring os - Fotografiets historie og en verden i forvandling.

Verden omkring os tager os med på en vandring gennem de sidste 200 års fotohistorie og dækker perioden 1840erne til 2023.

Udstillingen stiller skarpt på, hvordan vi har skildret og forstået land og by gennem fotografiet – fra 1800-tallets romantiske landskabsfotografi over industrialiseringens begejstring for byer og bygninger til nutidens klimaudfordringer. Udstillingen taler både til dem, der elsker historie, til dem, der elsker samtidskunst og til dem, der elsker naturen. Den omfatter både landskabsfotografi, arkitekturfotografi, konceptkunst, dokumentarfotografi, samtidsfotografi og fotografi som en del af natur- og klimabevægelsen.

Udover at vise nogle af fotohistoriens største navne, åbner udstillingen også for nyerhvervelser i Det Kgl. Biblioteks samling med anerkendte fotografer som Tine Bek, Nanna Debois Buhl, Inuuteq Storch, Pia Rönicke og Emil Ryge. 

Et blik på verden

I mere end 200 år har fotografer rettet deres kameraer mod verden omkring os – og det er vildt at forestille sig en verden uden det medie, der er blevet en forlængelse af mennesket. Billeder viser en verden, der har forandret sig radikalt, men også et medium, der er i forvandling. Fotografiet er en ret særlig udtryksform, fordi den ejes alle og udøves af de fleste, evner uagtet. Derfor er udstillingen også særligt aktuel. Den inviterer beskueren til at kigge op og se ud gennem andres øjne og linser og måske opdage nye perspektiver.