Uthaug & Koppel

Uthaug & Koppel

Bremen Teater

24. maj 2026

kl 17.00

1602 KØBENHAVN V

Uthaug & Koppel - Trut og Tegn

Da De Gyldne Laurbær 2022 skulle uddeles, var der kun to reelle kandidater: Maren Uthaugs 11% og Benjamin Koppels Annas Sang. Kampen blev tæt og hård, og så vidt vides var det første gang i laurbærrenes historie, at der skulle fintælling til for at afgøre, hvem af de to der vandt. Det blev begyndelsen på et nært venskab mellem de to højtprofilerede kunstnere, som nu indbyder til en aften ganske ud over det sædvanlige.

For udover at være blandt de mest læste forfattere i de senere år, mestrer de to gode venner også hver deres anden kunstart - Maren Uthaug har igennem mere end ti år begejstret med sine tegnede striber, Benjamin Koppel med sin musik.

Og nu mødes de altså på scenen, hvor live-tegning og live-musik skaber rammerne for deres fælles storytelling.

Uthaug og Koppel gør det (aldrig?) igen, er en aften, hvor alt kan ske i hænderne på to af tidens mest elskede historiefortællere.

Velkommen!

Maren Uthaug (f. 1972) er forfatter, tegneserieskaber og blogger. Tegner den daglige stribe til Politikens kultursektion. Har udgivet flere graphic novels fra samme univers som striben Ting Jeg Gjorde. I 2013 debuterede hun som romanforfatter med Og Sådan Blev Det. Siden har hun udgivet de anmelderroste romaner; Hvor Der er Fugle (2017), En Lykkelig Slutning (2019) og 11% (2022). Maren Uthaug har både modtaget DR Romanprisen, Otto B. Lindhardt Prisen, Læsernes Bogpris samt De Gyldne Laurbær.

Benjamin Koppel (f. 1974) er saxofonist, komponist og forfatter. Udgav i 2022 sin første roman, Annas sang - en medrivende og dramatisk kvinde- og slægtshistorie om pligtens pris, ensomhed og krig, men også om ukueligt livsmod og altoverskyggende kærlighed. Bogen er inspireret af virkelige begivenheder og har modtaget Læsernes Bogpris, Mofibo Awards, PlusBog-prisen og Martha Prisen. I 2023 udkom bogen Halvt Fuldendt - tanker fra et umage venskab af Benjamin Koppel & Lars Hjortshøj. Oktober 2024 udkom den længe ventede Sommerfuglens Stemme på Politikens Forlag, som høstede De Gyldne Laurbær.