
The Bobby Tenderloin Universe + J. Tex + De høje hæle + Aske Skat + Cowboys from
Skråen
19. sep 2026
kl 22.00
9000 AALBORG
COUNTRY & PUNK LATE NIGHT SHOW
DE HØJE HÆLE
Punkrockbandet De Høje Hæle sprænger rammerne. De Høje Hæle er et energisk og kompromisløst punkrockband, der sætter scenen i brand med deres rå og autentiske lyd. Med deres høje tempo, skarpe tekster og intense live-optrædener har de hurtigt opnået kultstatus på den danske musikscene. Bandet blander klassisk punk med moderne elementer og leverer et uforglemmeligt lydbillede, der både er aggressivt og fængende. De Høje Hæle skubber til normerne og skaber et musikalsk rum, hvor oprør og frihed er i højsædet. Nyt album ude i 2026.
COWBOYS FROM HELLBURTA
Der er dømt kosmisk metalnostalgi, når de største klassikere fra metalverdenen rammer Cowboys From Hellburtas spaghetti-western-univers. Bandet fra Canada, der hovedsageligt er baseret på bandmedlemmer af TBLU, spillede fire uforglemmelige koncerter på Copenhell i 2025, hvor de også er på programmet igen i år.
THE BOBBY TENDERLOIN UNIVERSE
Har allerede gæstet Skandinavien tre gange, blandt andet på et udsolgt Hotel Cecil i København. I 2024 gennemførte de sammen med Aske Skat en længere turné med hele 26 koncerter på blot én måned i Danmark og Sverige og kom derigennem bredt ud i Norden med deres musik. Hjemme i Nordamerika har de turneret med navne som Orville Peck og Charley Crockett. De er faste gæster på de canadiske folkfestivaler og kendt for deres alternative, let psykedeliske countryunivers, hvor inspirationen fra Lee Hazlewood og Johnny Cash møder et moderne, originalt udtryk, der rammer
publikum lige i hjertet.
J.TEX
J.Tex er en institution på den skandinaviske roots- og countryscene. I over tre årtier har han spillet koncerter over hele Europa og Nordamerika og udgivet seks studiealbums og flere EP'er. Med sit karakteristiske guitarspil og sine levende fortællinger bevæger han sig ubesværet fra stille søndagsmelankoli til vilde historier fra livet på landevejen. Til denne turné har han Magnus Knudsen på bas og canadiske Nathan Gray på pedal steel ved sin side – og på udvalgte numre slutter resten af turnéholdet sig til.
ASKE SKAT
Aske Skat leverer en alternativ americana, hvor folk, country, soul og rock smelter sammen. Siden debuten Riding Silver Mind i 2020 har han udgivet tre albums, og det fjerde – produceret i samarbejde med J.Tex – udkommer lige op til turnéstart. Han har turneret i hele Norden og senest i Canada med Nick Shoulders. Udover sin egen musik er han kendt som medvært på DR's Mon Amie Complexe (P6), som passioneret DJ og vinylsamler, og som stifter af pladeselskabet CMR. Med på scenen har han samtlige af turneens musikere med sig – i et set, der er skabt til groove, harmonier og strengemagi.