Stella Cole

Stella Cole

Glassalen i Tivoli

19. apr 2026

kl 19.30

1630 KØBENHAVN V

STELLA COLE (USA)

Med Mikkel Rønnows 16 mands musicalorkester

 

Oplev den unge verdensstjerne Stella Cole i en magisk koncert med musicalhits og jazz standards.

Stella Coles unikke optræden genskaber stemningen fra en New York natklub i 50’erne, hvor tidens største stjerner optrådte sammen med Broadway-orkestrenes musikere i nattetimerne efter teatertid.

Stella Cole indtager Glassalen i Tivoli med hits fra “The Great American Songbook” – fra den gyldne æra 1920’erne til 1950’erne, hvor Broadway og Hollywood gav os den ene udødelige melodi efter den anden. Komponister som Cole Porter, George Gershwin, Irving Berlin og mange flere komponerede tidløse klassikere, som stadig er blandt de mest elskede sange verden over.

Ved koncerten i Tivoli bakkes Stella Cole op af ikke mindre end 16 fantastiske musikere, ledet af den danske musicalkapelmester Mikkel Rønnow. Med en klangpalet af forførende strygere, swingende saxofoner og jazzet messing får du den store amerikanske sangskat serveret af en af New Yorks største fænomener netop nu: Den kun 26-årige Stella Cole.

Koncerten henvender sig til alle der elsker den gode, gamle musik, uanset om man er helt ny fan eller er én af de mere end 1,6 mio. følgere, der hovedkuls har forelsket sig i Stella Cole på de sociale medier.