Rumpistol Ensemble

Rumpistol Ensemble

Hotel Cecil

25. feb 2026

kl 20.00

1153 KØBENHAVN K

Rumpistol Ensemble indtager Hotel Cecil med et kosmisk mix af lys, elektronisk musik, spacerock og neoklassisk

Efter to år vender Rumpistol tilbage til Hotel Cecil – denne gang med sit ensemble og et setup, der inviterer til bevægelse. I mere end to årtier har Jens B. Christiansen aka Rumpistol udforsket grænserne mellem elektronisk musik, jazz, spacerock og neoklassisk komposition. Hans lydunivers har altid kredset om det himmelstræbende – og på scenen folder det sig ud som et rumskib af lys, rytme og følelse.

I september åbnede han Strøm Festival med en storslået audiovisuel koncert på Bremen Teater, hvor Rumpistols organiske elektroniske lyd mødte et kosmisk lysshow fra lys-kollektivet Vertigo. Hans niende album NEBULA (2025) fik 5 stjerner i GAFFA, der skrev, at “idéerne, kompositionen, arrangementerne og forløsningen, ja, produktionen – er solid, stilsikker og stærk."

‍Denne gang er koncerten stående, så rummet åbner sig til dans, puls og kosmisk energi. Sidst blev billetterne revet væk – og der måtte sættes to shows op samme dag.

Lineup
Jens B. Christiansen – synths, klaver, beats & lap steel
Sven Dam Meinild – blæserinstrumenter
Arendse Nordtorp – violin
Frederik Bülow – trommer