
Nytårskoncert i Tivoli
Tivolis Koncertsal
31. dec 2025
kl 17.00
1630 KØBENHAVN V
Nytårskoncert i Tivolis Koncertsal
Spring ind i det nye år med en symfoni af feststemte toner og kendte melodier i Tivolis Koncertsal.
Tivoli byder 2026 velkommen med et sprudlende musikalsk fyrværkeri, hvor Tivoli Copenhagen Phil, under ledelse af chefdirigent Christoph Gedschold, lader Strauss, Gershwin, Lumbye og elskede evergreens danse side om side i Koncertsalen.
Aftenens elegante vært – og crooner – er skuespilleren Jens Jacob Tychsen, også kendt som ’Hr. Weyse’ i tv-serien Badehotellet, der med både charme og sang binder koncerten sammen.
Sæt sving i årets sidste dag med orkestrale stjerneskud, der både får fødderne til at vippe og smilet til at brede sig – perfekt akkompagneret af bobler eller økologisk juice og lækker chokolade fra Cakenhagen by Nimb under pausen.
Vi byder på to koncerter 31. december 2025 kl. 13.30 og 17.00. Koncerten varer ca. 2 timer inkl. pause, og ved den sene forestilling vises H.M. Kongens nytårstale kl. 18.00 efter pausen.
Kom og skyd nytåret i gang på festligste vis med skøn musik og god stemning – Vi ser frem til at byde dig velkommen i Tivolis Koncertsal.
OBS! Praktisk information
Kørestolspladser og ledsagerpladser kan udelukkende købes ved henvendelse til Tivoli Servicecenter personligt eller på 33151001.
Ledsagerbilletter udstedes mod forevisning af ledsagerkort fra Invalideorganisationernes Brugerservice.