
Milling & Molbech - Bee Gees Turné
Skråen - Royal Stage
19. nov 2026
kl 20.00
9000 AALBORG
Milling & Molbech –Bee Gees & Saturday Night Fever
Først var det Earth, Wind & Fire. Så fulgte George Michael, Phil Collins, Prince –og senest ABBA –under kærlig og ærlig behandling af de to nestorer i musikhistorie, Henrik Milling & Nicolai Molbech. Tilsammen er de en institution i dansk radio; nogle vil sågar kalde dem omvandrende encyklopædier i popmusikkens kringelkroge.
I efteråret 2026tager de fat på endnu et af de helt store navne: Bee Gees & Saturday Night Fever. Med sikker hånd –og masser af varme og humor –trækker de mest spændende (og måske hemmelige) historier frem i spotlyset. Vi dykker ned i falsetmagien, de tæt lagte harmonier og tilblivelsen af soundtracket, der fik hele verden på dansegulvet.
Der bliver naturligvis genhør med gigahits som Stayin’ Alive, How Deep Is Your Love og Night Fever–og de små detaljer, der gør dem udødelige. Bee Gees har sat rekorder på de amerikanske hitlister og solgt mere end 150 millioner album. I 1978 var Gibb-brødrene krediteret på fem samtidige top-10-hits på Billboard Hot 100 –en bedrift de færreste har matchet. Gibb-brødrenes store bidrag til Saturday Night Fever-soundtracket cementerede blot deres dominans på den amerikanske musikscene.