
Gry Jexen - Hvem får plads i historien?
Bremen Teater
06. okt 2026
kl 19.00
1602 KØBENHAVN V
Gry Jexen vender tilbage til Bremen Teater med sit nye show
Kom med når historiker og bestsellerforfatter Gry Jexen vender tilbage til Bremen Teater med et helt nyt show, hvor hun gør status på ligestilling i historien. Hvor langt er vi egentlig kommet? Hvad er lykkedes siden sidst? Hvad halter stadig? Og hvad skal der til for, at historieskrivningen for alvor ændrer sig?
De sidste mange år har Gry Jexen med sin direkte, nysgerrige og underholdende tilgang til historieformidling været med til at skabe stor interesse for at rette op på historiens skævheder gennem både TV, podcasts, Instagram og foredrag – og ikke mindst med sin bestsellerbog Kvinde Kend Din Historie – spejl dig i fortiden. Hun har som ingen anden åbnet historien for den brede befolkning gennem sin nærværende formidling.
I sit nye show gør hun status på arbejdet med at nuancere historien og skrive kvinderne retmæssigt ind i vores fælles fortid. Med udgangspunkt i aktuelle tendenser og konkrete eksempler viser hun, hvordan fortiden stadig påvirker os i dag. Det er et wake-up call og en invitation: Når vi nuancerer historien, ændrer vi også vores blik på nutiden.
Tag dine venner, mor, far, søskende og alle andre, der elsker en god aften i godt selskab, under armen, så ses vi til nogle berigende timer. Showet er også godt til dig, der tidligere har set Grys shows, da det bringer nye perspektiver.