
Gadens Stemmer - Vesterbro - Mark
Stampesgade 1 (Ved Metroplads)
22. mar 2026
kl 14.00
1702 KØBENHAVN
Hej, mit navn er Mark. Jeg går mine byvandringer på Vesterbro. Hvad fortæller jeg om? Kokainen begynder som et feststof for mig, men hurtigt bliver det en fast del af mine weekender. Jeg begynder at bruge af madbudgettet og lyver for min kæreste, og jeg kan godt se, at det er ved at gå galt. Jeg kommer i behandling, og det går egentlig meget godt – indtil den dag, hvor jeg ser en af mine venner indtage sine stoffer med en sprøjte. Først bliver jeg sur og bange, men der går ikke mere end en uge, før jeg selv sidder med en nål i armen. Her begynder et liv, jeg aldrig havde troet skulle overgå mig – alt handler om det næste fix: Hvordan skaffer jeg penge til det? Hvor og hvornår kan jeg indtage det? Som stofbruger bruger man 23 timer på at have det godt i 1 time. Derfor tager mange fejl, når de tænker, at mennesker i misbrug er svage. Det kræver mange ressourcer at skulle skaffe penge med abstinenser buldrende i kroppen og samtidig kunne begå sig i det miljø, jeg har været i.