Elias Eliot præsenterer: BLODBADSMASSAKREN

Elias Eliot præsenterer: BLODBADSMASSAKREN

Hotel Cecil

03. mar 2026

kl 20.00

1153 KØBENHAVN K

Elias Eliot præsenterer: BLODBADSMASSAKREN - en interaktiv 80’er slasher‍

‍Tag med Elias Eliot tilbage til et årti, hvor håret var stort, og VHS’en var hellig. Dengang man valgte film på forsiden – ikke efter algoritmer – og hvor en bleg teenager bag disken var din personlige filmanbefaling.

For en aften, åbner Elias dørene til Eliots Video Galakse. En portal til 80’ernes vilde videounivers, fyldt med forrykte danske oversættelser, gakkede genrefilm og forsider, der var uhyggeligere end selve filmene.

Det er en kærlig og humoristisk hyldest til en tid, der formede en generation – og til følelsen af at gå på opdagelse mellem støvede plastickassetter i jagten på guld. Og blandt alle de nostalgiske perler gemmer sig et bånd, som aldrig burde være lejet ud: Blodbadsmassakren.

Elias sætter det forbudte VHS-bånd i maskinen, og publikum bliver suget ind i en interaktiv 80’er-slasher, hvor de selv bestemmer, hvem der overlever – og hvem der ender som endnu et offer i den blodige kultklassiker, der endelig får sin premiere… mere end 30 år for sent.

Et nørdet, nostalgisk og blodigt show, hvor grin og gys går hånd i hånd. Med sig på scenen er også Anders Due-Boje, der løbende laver et live lyddesign.