
Den Yderste Grænses store liveshow
Bremen Teater
29. sep 2026
kl 19.00
1602 KØBENHAVN V
Den Yderste Grænses store liveshow vender tilbage til Bremen Teater
De største opdagelser ligger ved den yderste grænse. Så nu går eventyreren Bjørn Harvig igen på scenen med sit store liveshow baseret på Nationalmuseets populære podcast Den Yderste Grænse, der giver dig historierne om de største opdagelsesrejser gennem tiden.
Et helt nyt håndplukket udvalg af nutidens største danske eventyrere tager dig med til kanten af verden og viser dig, hvad der egentlig gemmer sig i deres rygsække, så vi kan mærke suget i maven, spændingen og dramaet, men også humoren og overraskelserne, der altid er en del Den Yderste Grænses univers.
Glæd dig til ekspeditions-eksperten over dem alle Jesper Kurt- Nielsen som sædvanligt disker op med en helt særlig genstand fra Nationalmuseets skattekammer af hjembragte genstande. Og se frem til mystiske lyde, underlige mærkværdigheder og fremmed musik fra verdens yderste grænse. Bliv inspireret til din næste store rejse eller læn dig tilbage og nyd historierne, der gør verden større.