Danish Music Awards Jazz 2026

Danish Music Awards Jazz 2026

Bremen Teater

07. dec 2026

kl 20.00

1602 KØBENHAVN V

Danish Music Awards Jazz 2026 indtager Bremen Teater

Den 7. december 2026 vil Danish Music Awards Jazz fylde Bremen Teater med et uforglemmeligt show spækket med prisuddelinger og særlige musikalske optrædener - alt sammen med den erfarne vært Rasmus Bjerg ved roret.

Årets store præstationer i jazzlandet hyldes med otte DMA-statuetter og en særpris, og scenen indtages af masser af levende musik og gæster fra den danske jazzscene. Det bliver en aften fuld af musik og fest og, som altid, et summende mødested for både miljøet og jazzelskere.

Rasmus Bjerg har i to årtier været kendt som skuespiller, sanger og showmand på scener og TV-skærme landet over. Rollen som John Mogensen har særligt bragt Rasmus Bjerg ind i musikkens verden, men han har også turneret med sit eget juleshow, ligesom han har været vært på alt fra Dansk Melodi Grand Prix til Zulu Comedy Galla. Det er altså en meget erfaren og topmusikalsk vært, der står i spidsen for årets DMA Jazz.